torsdag den 7. juni 2012

Dag 12


Dag 12:

I dag stod vi rimelig sent op, selv om at Jacob's vækkeur ringede kl. 07.30.. vi var alle oppe omkring 08.45. Jacob havde være oppe siden kl. 08.30 og kunne fortælle os at vi ikke behøvede at skynde os selv om at morgenmaden "lukkede" kl. 09.00.. det var igen kedelig morgenmad.. toastbrød og marmelade.. osv. Så vi tog vores tid og gik over gaden til en restaurant med et stort skilt "Breakfast".. Ud over Camilla der bare spiste en muffin, var vi andre enige om at det var ganske udemærket der ovre.

Planen for dagen var Monument Valley og Grand Cannyon, men da det tog lidt længere tid i løbet af dagen end planlagt, valgte vi at vente med Grand Canyon til i morgen for ikke at forhaste os igennem den.

Efter morgenmaden kørte vi til Monument Valley, der var masser af fine klipper at kigge på, men det sjoveste var nok kørslen. Igen fik Tahoe'en lov at arbejde lidt for føden :). Vi gjorde også dagens gode gerning og hjalp nogle englændere/irlænder med at skubbe deres bil fri, da de var stoppet på en lidt stejl sandbakke. Fik også købt lidt souvenirs ind der. Vi ville have spist der også, da vi var rimelig sulten, men de havde desværre lukket.

Så satte vi kursen videre mod Grand Canyon, men vi kunne se at vi ville ende der rimelig sent, så som nævnt tidligere ombestemte vi os. Lige før Winslow, hvor vi skulle overnatte, nærmede vi os Arizona Meteor Crater som vi havde planlagt for i morgen, og valgte at besøge det i dag istedet. Der lærte vi så at MST (Mountain Standard Time) ikke bruger Sommer-/vintertid, så vi var en time forkert på den. Det var ellers et rimelig imponerende sted. Krateret var ca. 1,6 km tværs over, og ca. 168 meter dybt. Det blev i sin tid lavet på ca. 10 sekunder af en meteor på ca. 45m i diameter. Vi fik taget nogle billeder og købt flere souvenirs :).

Der efter var det bare at køre de sidste 15 min. til motellet. I dag blev vi ikke snydt, både indoor pool og spa'en virkede :).

Vi beklager at der ikke var billeder på fra Grand Canyon i dag som lovet, men de kommer i morgen :) .. FB/TV nu.

// Kenneth












Ingen kommentarer:

Send en kommentar