fredag den 15. juni 2012

Dag 21

Dag 21:

I dag var jeg vågen i god tid til morgenmad, og forsøgte at vække de andre blidt ved at tænde lidt lys her og der.. Rasmus var den første der kom til live, men da jeg glad fortalte ham at vi kunne nå morgenmad på motellet idag, sagde han at det ikke var med i prisen her :S .. kunne lige så godt have sovet 2 timer mere så..

Vi fik liv i Camilla omkring 45 minutter før vi skulle være ude, så det lykkedes os med et par minutter igen at tjekke ud til tiden :).

Dagens plan var bare at køre til Los Angeles via Highway 1 for at undgå motorvej og køre den scenariske rute.

Vi stoppede da vi nåede Cayucos for at få noget morgenmad/frokost.. Det var pissekoldt, men ganske hyggeligt alligevel.

Der efter var planen egenligt bare at køre til LA, men vi blev enige om at kigge forbi "Dansker-byen" Solvang. Det var et meget hyggeligt sted, men bortset fra danske flag og danske stednavne, var det ikke noget der fik en til at føle sig hjemme :).
Vi fik spist lidt pandekager, og drukket en Carlsberg, dog ikke Rasmus da han skulle køre... men til gengæld fik han købt sig et par "Rum-balls" :).

Så gik turen videre.. lidt langs 101 hvor den flettede med HW-1 ellers bare på 1'ern. Maaaasser af kø igennem Malibu, Santa Monica, Ventura, Oxnard... i det hele taget resten af vejen til motellet.

Vi er nu efter ca. 6500 Miles (10460 km) nået tilbage til Los Angeles.. Vi er kommet en del foran i planen, så selv om vi tog 2 dage i San Franscisco, har vi nu 7 dage at slå ihjel her.. men der er en del at lave. Indtil videre har vi booket det her motel i 3 dage, så må vi se her efter om planen er nyt motel, eller om vi bliver.

Vi sluttede dagen af med at spise på den lokale trucker-diner, hvor maden var god for nogle af os og ok for andre :).

Det skal siges om den amerikanske trafik, at selv om at de kører mærkeligt ser det ud til at virke.. på 6500 mil så vi 3 ulykker, og d. 3 var i bagspejlet i dag...
 
// Kenneth
 
 
 
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar