onsdag den 30. maj 2012

Dag 05:

Op omkring kl. 7. God morgenmad på Pancake Alley Diner som lå lige ved siden af motellet. Super hyggelig betjening. 
Godt mætte, kørte vi afsted mod Carlsbad igen. På vejen kom vi op og køre i bjerge igen. Bare på vej over en lille stak bjerge, så vi 3 biler der var blevet stoppet, samt 3-4 politibiler der kørte. Det virkede som om de var over det hele, men vi havde ikke travlt så fartpiloten var sat på det vi måtte køre.
På vej til Carlsbad Caverns kom vi igennem et checkpoint som Border Patrol havde lavet. Af bestemte men flinke betjente blev vi udspurgt om hvor vi kom fra, om det var vores køretøj, hvor vi skulle hen og hvad formålet med vores rejse var. Efter ca. 5 min kørte vi videre mod Caverns.
Vi ankom til byen hvor hulerne lå og kørte af en rimelig kringlet vej op til hvor Carlsbad Caverns lå. Vi havde mere eller mindre regnet med at det var en enkelt eller to små huler, men vi blev meget overrasket. Da vi var kommet 750 fod (228,6 meter) ned, var der enorme huler, som var omkring 50x30meter nogle steder. Jeg måtte opgive at tage billeder i længden, da min blitz ikke kunne lyse nok op, men imponerende var det. Bare at gå rundt nede ved den spændende del var en tur på 1,5 miles (2,4 km). Der var ca. 13 grader varmt dernede, og da vi var færdige og kom ud til bilen igen var vi omkring de 40 grader. 








 
 
 
 
 
 
 
For at komme ned af bjerget igen kunne vi køre samme vej som vi kørte op, men Jacob så en "scenic route" ned af bjerget som så spændende ud. Turen ned af bjerget var 16 km. lille udfordrende grusvej i bedste Colin McRae stil. Da vi kom ned for enden satte vi kursen mod sydøst og vi ankom til en by der vist hed Pecos, hvor vi havde tænkt os at overnatte, men det var monsterdyrt. Første motel havde kun enkeltværelser tilbage og de kostede $84, det andet kostede $124 for et dobbelt og det var dobbelt så meget som det vi sov på sidst. Så efter aftensmad på Denny's fortsatte vi til Fort Stockton. Der fandt vi et værelse til en ok pris.
 
 
 
 
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar