Dag 01

Så blev kl. 04.15 og taxaen kom. Vi ankom til lufthavnen i god tid, fik lynhurtig checket in via selfservice. Efter at jeg havde fået filtreret lidt luft igennem et cigaretfilter, fandt vi en kop kaffe og gik ned til gaten. 05.20 kunne vi boarde flyet. Vi kom ombord og Camilla faldt i søvn :). Efter ca. 40-50 minutter taxiede vi ud og fløj til Amsterdam. Der landede vi, efter lidt sejlen fra side til side, forholdsvis blødt.
Vi fandt vores vej igennem den meget store lufthavn, og masser af sikkerhedscheck (Immigration, FullBody Scanner osv.), og fandt vores afrejse-gate. Nu den var fundet tullede vi lidt rundt, fandt nogle sodavand, og nogle bløde bænke. Der faldt Camilla i søvn igen :). Kl. blev så 09.00 og vi begav os over til checkin og boardede flyet mod Los Angeles.
Rasmus havde skjult for Camilla at han havde skaffet et vinduesæde til hende så hun kunne tage billeder.. Camilla sov så næsten hele turen alligevel :D. Det skal dog siges til hendes forsvar, at hendes kamera løb tør for strøm rimelig hurtig :). Flyet havde udemærket med plads, og rigtig god service. Det var en lang flyvetur for os alle, men nok især for en ryger. Vi havde regnet med at kunne sove på vej der over, men set bort fra Camilla der kan sove overalt, fik ingen af os mere end noget i stil af 2x 30 minutter.
Ruten der over, drejede af en eller anden grund op over sydspidsen af Grønland, videre over Canada før vi drejede syd mod Los Angeles.
Ved indflyvningen blev vi virkelkig bekendt med begrebet Smog mens vi lå og taxiede rundt i luften indtil det var vores tur, men vi fik da set en masse af Los Angeles når de svingede og der ikke var skyer. Landingen var rigtig god, Camilla, som er den af os der har fløjet mest, sagde også at denne var den bedste hun havde prøvet indtil videre.
 

Endelig på amerikansk jord! Forholdsvis hurtig igennem sikkerhedscheck. Det tog lidt længere at få vores bagage, men i det mindste var det da kommet sikkert frem sammen med os :).
Shuttlebus over til udlejningsfirmaet Alamo. Her forsøgte de at udleje os alle mulige andre biler i stedet for den klasse vi havde bestilt.. lidt større bil, meeeget bedre.. kun 3500,- mere.. nej, tak. Så ud til udleveringen, hvor vi krydsede fingre for en amerikanerbil.. vil helst ikke køre Nissan i USA.
Manden starter med at spørge "You want the Nissan or the Chevy?", hvortil der blev svaret hurtigt i kor fra mig, Rasmus og Jacob: "THE CHEVY!!!" :). Lææækker bil han kom med, den bliver vi vist meget tilfreds med. 

Vi blev enige om at Rasmus startede med at køre. Som at blive smidt i en pool for at lære at svømme, skulle han så på 10 sporet motorvej mod San Diego for at vi kunne komme til National City hvor vores første overnatning skulle foregå på et Super8-motel. De har en noget anden trafik-kultur end vores. Man skal ikke holde til højre, man krydser bare til højre og venstre hele tiden, efter hvilken bane der nu kører hurtigst og hvor modig man føler sig. Man skal huske at bruge begge spejle, da motorcykler bare suser i mellem 2 rækker af biler. Det er ikke unormalt at blive overhalet på begge sider, med motorcykler i mellem også :D. Men vi så ikke et eneste uheld, og folk opførte sig generelt meget bedre end i den danske trafik. Ingen pressede på andre eller dyttede af dem der kørte langsom i en af de venstre rækker. Omkring 50 km nord for San Diego kørte vi ind på en rasteplads, hvor vi byttede chauffør, så jeg kørte resten af vejen til National City (stadig på 10-sporet motorvej i tæt trafik).

Vi fandt vores motel og fik læsset bagagen af, og kørte rundt og kiggede i det lokale område efter et sted at spise. Efter udemærket mad på en kinesisk resturant "All you can eat", kørte vi tilbage til motellet hvor vi omkring kl. 20-21 (lokal tid) gik i seng, meget tiltrængt efter at have været vågen i ca. 46 timer. Camilla blev oppe lidt, hun havde jo fået sovet nok på turen :D.

 

// Kenneth

 

PS der kommer billeder på imorgen, vores net fungere ikke optimal...